Printvenlig version Vælg lille skriftstørrelse Vælg standard skriftstørrelse Vælg stor skriftstørrelse

Cross-Media Communication > Om uddannelsen

Om uddannelsen  

Masteruddannelsen i Cross-Media Communication giver sine studerende teoretisk viden og analytiske værktøjer, der optimerer deres kompetencer inden for kampagnetilrettelæggelse via de nyeste strategiske formidlingsformer og på tværs af mange medieplatforme. Vores målsætning er, at de studerendes læreprocesser og projekter undervejs i uddannelsen har en praktisk anvendelighed og spiller sammen med den virkelighed, som de masterstuderende arbejder i til daglig.

Det kræver dybtgående viden om medier, målgrupper og formidling, når virksomheder og organisationer skal trænge igennem i mediesamfundet. Master i Cross-Media Communication giver nye analytiske og praktiske redskaber til at løse disse kommunikative udfordringer – på tværs af medier og udtryksformer. Master i Cross-Media Communication er en forskningsbaseret efteruddannelse på kandidatniveau, hvis fire moduler sætter fokus på medieanvendelse, målgrupper og samfund, på fortælling og formidling i teori og praksis samt på kommunikation, projektledelse og formidlingsetik i organisationer. Uddannelsen trækker på en række tværfaglige tilgange fra både humaniora, samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi.

Uddannelsen blev etableret i 2005 og optager til efteråret 2008 sin fjerde årgang. De første kandidater blev færdiguddannede sommeren 2007 (læs vores tale til de færdige kandidater her).

 



Kontakt:
Jens Borglind
jborg@hum.ku.dk
Tlf.: +45 35 32 83 95