Effektiv kommunikation på tværs af medierne – opgrader dine formidlingskompetencer til en tværmedial virkelighed
Informationsmøde om Masteruddannelsen i Cross-Media Communication 16. marts 2010 kl. 17.15-19.30
Tværmedial kommunikation skaber øget gennemslagskraft. Tværmedial kommunikation skaber øget opmærksomhed. Tværmedial kommunikation skaber dialog og brugerdeltagele. Tværmedial kommunikation løser komplekse formidlingsopgaver ved at skabe effektivt samspil mellem forskellige medier. Dette kræver indgående viden om de forskellige medier – fra klassiske massemedier til nye sociale medier – og om hvordan de præger kommunikationens form og indhold. Master i Cross-Media Communication tilbyder nye og væsentlige vinkler på effektiv kommunikation i den aktuelle medievirkelighed og giver teoretiske og praktiske værktøjer til løsning af dagerns kommunikative udfordringer – på tværs af medier og udtryksformer.
Masteruddannelsen i Cross-Media Communication ved Københavns Universitet inviterer til informationsmøde om uddannelsen. Her fortæller nogle af forskerne og underviserne bag uddannelsen om uddannelsens visioner og perspektiver og præsenterer forskellige faglige problemstillinger, som nogle af uddannelsens moduler behandler. Der serveres lidt at spise og drikke i forbindelse med arrangementet.
Informationsmødet afholdes 16. marts 2010 kl. 17.00-19.30, Københavns Universitet Amager, Njalsgade 80, lokale 14.2.50, 2300 København S.
Program
17.15 – 18.00: Velkomst og introduktion til uddannelsen v/ faglig koordinator for Master i Cross-Media communication Kjetil Sandvik
18.00 - 18.30: Medier af 3 grader v/professor i medievidenskab Klaus Bruhn Jensen
18.30 - 19.00: Om at tale med flere medier. Cross-media communication som effektiv kommunikationssrategi v/ lektor i medievidenskab Kjetil Sandvik
19.00-19.30: Spørgsmål og forfriskninger.
Kom i gang med opgradering af dine tværmediale kommunikationskompetencer lige med det samme. Du kan søge ind på masteruddannelsen i Cross-Media Communication allerede til foråret 2010 og følge modulet i Fortælle- og formidlingsstrategier i tværmedial kommunikation (modul 2).
Fortælle- og formidlingsstrategier i tværmedial kommunikation giver færdigheder i kampagneplanlægning og -evaluering med afsæt i en tvær- og flermedial fortællestrategi. De teoretiske gennemgange kombineres med analyseeksempler, der belyser digitale medieproduktioner inden for genrerne informationsformidling, reklame og journalistik samtidig med, at navnlig Internettets centrale rolle som medium for moderne historiefortælling diskuteres.
Undervisningen ligger som heldags seminarer fredag/lørdag 26.-27. februar, 19.-20. Marts, 16.-17. April og 7.-8. Maj.
Læs mere optag og hent ansøgningsskemaer her. Har du spørgsmål kan du kontakte uddannelsens faglige koordinator Kjetil Sandvik.
Foto: Vibeke Britha Lassen
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet
Njalsgade 80, DK-2300 København S
Kontakt:
Kjetil Sandvik
sandvik@hum.ku.dk







